Marie Kristine Thomsen

  Generelle notater:

Marie Haahr har nedskrevet flg.:
Den dansk - frisiske slægt
VORE BEDSTEFORÆLDRE:
Kristine Margretha f. Nommesen og Hans Thomsen, begge født i Breklum ved Bredstedt.
Efter krigen mellem Danmark og Tyskland var afsluttet i 1864, var der en del af befolkningen, der foretrak at flytte til det gamle land, selv om de ikke kunne et ord dansk, da det frisiske sprog havde afløst det gamle danske, og der taltes tysk i skolerne.
Kristine og Hans Thomsen var begge af gammel frisisk slægt, og efter at krigen var endt, rejste farmors slægt til Amerika på nær en ugift bror, der blev på deres fødegård. Hans navn var Kjeld Nommesen.
Efter et par års forløb gik farfar med stav i hånd til Horne sogn ved Varde for at se
på en gård.Gården blev købt, og turen gik så tilbage for at sælge deres gamle slægtsgård.Flytningen foregik ved to hestevogne den lange vej, men det var jo begrænset, hvad de kunne medtage fra det gamle hjem.
Gården lå i Asp sogn ved Varse, og sønnerne Sønke, Peder, Carsten og Ketel måtte så i skole uden at kunne tale dansk.
Den første tid har nok været svær for drengene, da de havde en lærer, der var tyskerhader og kaldte dem for tyskere. .
Efter kort tid kom en anden lærer til skolen, den i Vestjylland så ansete og dygtige lærer Sindberg, som drengene senere mindedes med taknemmelighed.
I 1873 købte vore bedsteforældre en stor hedegård i Bækhuse ved Outrup, der, efter at heden blev opdyrket, blev delt, og en ny gård bygget, og de to ældste sønner, Sønke og Peder, bosatte sig der. Den trdie søn, Carsten, blev handelsuddannet og købte Vestermølle og købmandsforretning i Nr.Nebel.

VORE FORÆLDRE:

Louise , f. Pedersen, og Ketel Thomsen købte 1883 den gård, der blev vort barndomshjem -gården ligger i Dyreby ved Henne.
For mor - som for husmødre på landet - blev der meget at tage fat på, da næsten
alt skulle tilvirkes i hjemmet.Der var f.eks. brygning af øl, slagtning, syning, strikning af alt, hvad der var brug for, og ikke mindste bagning - lige fra rugbrød og alle slags kager. Bagningen foregik i en stor muret ovn nede i frugthaven, og når vi børn blev store nok, fik vi lov til at bære plader til og fra ovnen og køkkenet.
Når julegrisen skulle slagtes, begyndte forberedelserne allerede ved firetiden om morgenen. Når vi børn hørte grisen skrige, når den blev trukket til slagtebænken, trak vi dynen op over hovedet, men når slagtningen var overstået, var det om at komme op for at deltage i alt det spændende, der skulle ske.
Selv om mor havde meget arbejde at udføre, gav hun sig tid til at synge med og for os børn, sy pænt tøj til os og være en gæstfri værtinde mod alle, der kom i vort hjem - også vore legekammerater.Ligesom der var tradition for en familiefest hver sommer mellem hø- og kornhøsten.
Far var musikalsk, spillede selv violin og harmonika.Foruden de to nævnte musikinstrumenter havde vi okarino, zithar, mundharmonika og orgel, så vi børn kunne vælge, hvad vi havde lyst at spille på.
Fars evner blev også taget i brug i sognet, især når der var problemer, der skulle en vi takt til at løse; hvis der var økonomiske vanskeligheder i et hjem med sygdom og måske mange børn, da havde man en hjælpekasse, der var oprettet med det formål at hjælpe. På den tid var der jo ikke noget, der hed socialforsorg eller arbejdsløshedskasse
Vort barndomshjem, der ligger lige midt for Fiil sø, havde sin part i søen, som nu er næsten udtørret.
Udtørringen af Fiil sø er en af de sorte pletter i Vestjylland. Først salget af søen, der forgik på en en lidt ureel måde, og dernæst udtørring af søen for at indvinde mere eng, som de tidligere ejere så kunne leje af de nye ejere, da det, der engang var eng ved udtrørringen blev til siv, ris og lyng. Hvad der var vedtaget ved afståelse af søen blev ikke overholdt af de nye ejere, så det blev et slemt minus for de tidligere lodsejere.Ved fortsat udtørring for at oprette landbrug, hvor der før var sø,forsvandt det store fugleliv, der havde været. Samtidig forsvandt den store fiskebestand, der levede i det dengang så friske og rene vand,samt den naturskønhed, som nu savnes.
Fiil sø var også det foretrukne arbejdssted for fuglemaleren Johs.Larsen fra Kerteminde. Han malede på stedet en måned hvert forår. Man kunne godt ønske sig, at det ikke blev rentabelt at drive landbrug der længere, så kunne søen igen blive den perle, den engang var.

  Fødselsnotater:

(Forskning): Født Troværdighed: 3
Sensitive:0
(Date was given in record as 04 Jun 1902 AD.)

  Dødsnotater:

(Forskning): Død Troværdighed: 3
Sensitive:0
(Date was given in record as 06 Nov 1995 AD.)

  Begravelsesnotater:

(Forskning): Begravet Troværdighed: 3
Sensitive:0

Marie blev gift med Tage Haahr den 2 Okt. 1923 i Henne Kirke. (Tage Haahr blev født den 5 Maj 1892 og blev begravet i Oksbøl Kirkegård Ål Kirke.)

  Ægteskabsnotater:

Surety:0
Sensitive:0